Massage er ikke kun rart
mens det står på det kan også reducere dit stressniveau og nedsætte dit forbrug af smertestillende medicin.
Smerte
Regelmæssig massage, hvor der bliver løsnet op for stive muskler, og hvor blodcirkulationen bliver stimuleret kan lette smerter fra for eksempel sports skader, hovedpine og dæmper gigt, hvilket kan reducere forbruget af smertestillende medicin. I et studie fra 2003 så men, at massage mod rygsmerter mindsker behovet for smertestillende medicin med 36 procent.
Blodtryk
Massage kan have en positiv effekt på blodtrykket. Et studie fra University of South Florida viste, at ti minutters massage tre gange om ugen i tre uger kunne sænke blodtrykket hos patienter med forhøjet blodtryk.
Stress, angst og depression
Når det kommer til at bekæmpe stress, angst og depression kan en jævnlig massage også have en effekt. Efter at have gennemgået flere massagestudier, konkluderede touch research institute, der hører under university of miami school of medicine, at massage virker lindrende på angst og depression ved at påvirke kroppens biokemi.
Bl.A. Har man undersøgt niveauerne af stresshormonet cortisol hos 5000 personer med stressrelaterede problemer, og der kunne man se, at massagen har sænket niveauet med op til 53 procent, og samtidig steg niveauet af neurotransmitterne serotonin og dopamin, der kan reducere stress. Man har også set, at brystkræftpatienter, der fik massageterapi, følte sig mindre deprimerende og vrede og havde mere energi.
Immunforsvar
Fordi massage kan mindske niveauet af stresshormoner, der kan have en negativ indflydelse på immunforsvaret, har massage også en positiv effekt på immunforsvaret. For eksempel fandt amerikanske forskere ud af, at collegestuderende, der var stressede på grund af en kommende eksamener, havde et bedre immunforsvar og mindre angst, når de fik massage.
Musklerne
Det, at musklerne bliver masseret godt igennem efter hård træning, er med til at sænke niveauet af inflammation. Dermed kan det hjælpe musklerne med at komme sig hurtigere ligesom det midlertidigt kan afhjælpe ømhed.